torsdag den 5. juli 2012

Yoga-juice

Jeg var til yoga med to veninder her til formiddag og inviterede dem efterfølgende med hjem i haven til en (selvudnævnt) yoga-juice.
Kim og jeg har fået en Philips saftpresser i bryllupsgave og jeg har lavet en godt lager af ingefær, æbler, agurker, rødbeder, citrusfrugter og bladselleri – så er der til spændende kombinationer.

Jeg kom til at tænke over, om den kombination vi drak idag, bare var en yoga-juice, fordi vi havde været til yoga – eller om den faktisk havde særlige positive kvaliteter; så min trofaste ven google blev aktiveret og her er hvad jeg fandt.

Til 3 personer
2 agurker  fordi der er så meget vand i agurker (95%) er de ideelle at bruge, som base i en juice; væsken hjælper kroppen til at skylle de affaldsstoffer, som de yogiske øvelser har frigivet, ud af kroppen. Giver strålende hud, hår og negle.
1 rød grapefrugt – bitterstoffet naringin, der findes i grapefrugter en antioxidant og kræfthæmmer og kan sænke kolesteroltallet. Derudover indeholder grapefrugt også store mængder C-, B1 & B2, samt A-vitamin og forstærker enzymerne i leveren.
2 limefrugter – Masser af C-vitamin og flavonoider hjælper huden til at stråle og bekæmper infektioner og begrænser ubehagelig kropslugt. Lime hjælper på fordøjelsen, styrker nyrerne og indeholder stoffet limonin, der er en kraftig antioxidant.
4 æbler – styrker knoglerne og immunforsvaret, hjælper leveren med at afgifte kroppen; og er der så noget æbler ikke kan?
1 stor rødbede – renser blod, lever og nyrer, hjælper på fordøjelsen og styrker knoglerne
6 cm ingefær – fuld af antioxidanter og stoffer, der bekæmper betændelsestilstande i kroppen. Ingefær hjælper også kroppen til at slippe af med luft i maven!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar