Ryd op – ryd ud

Jeg gjorde noget i sidste weekend, som jeg måske først kommer til at forstå betydningen af om noget tid. Jeg har længet villet det. Har længe prøvet på det uden held. Har udskudt det totale indgreb mange gange. Endelig gjorde jeg det.

Jeg ryddede op i mit klædeskab.

Ikke bare en lille smule, hvor jeg lagde ting pænt sammen og i rette bunker. Eller kiggede på tøjet og prøvede at tænke en situation, hvor jeg faktisk ville iklæde mig det givne stykke tøj – så jeg kunne slippe for at komme af med det.

Næh, jeg foretog en gennemgribende udrensning, hvor jeg skar så meget ind til benet, så jeg nu godt kan blive lidt trykket af at kigge ind i det råbende tomme skab eller blive grebet af en smule angst i forhold til at have skilt mig af med noget, jeg faktisk kommer til at savne.

Det er ikke sket endnu, at jeg har haft brug for et eneste stykke tøj eller tørklæde eller bælte. Jeg har endda forsøgt at tvinge et afsavn frem, men uden held.

Så mon ikke det betyder, at jeg faktisk er færdig med det? At jeg faktisk har accepteret, at jeg ikke kommer til at bruge det tøj, der er for småt – eller ikke er min stil (og nok heller ikke bliver det).

Nu har jeg et skab, der kun indeholder ting jeg bruger regelmæssigt og som jeg føler mig godt tilpas i. Der er ingen grund til at holde fast ved ting, der kun frustrerer mig, fordi de fastholder mig i et syn på mig selv, der ikke gør mig glad eller stemmer overens med virkeligheden.

Jeg endte med at fordele tøjet i 4 kategorier.

Det, jeg bruger, trives i og som jeg synes er et godt stykke tøj – gik tilbage i skabet og er nu en del af min garderobe

Det, jeg ikke bruger fordi det er for småt eller ikke min stil – blev lagt pænt sammen og skal til gennemsyn hos en veninde; måske hun kan bruge det, eller noget af det – eller kender nogen der kan

Det, jeg synes har særlig affektionsværdi som jeg vil forsøge at sælge

Det, jeg synes er for slidt – blev pakket i poser og afleveret til genbrug, hvor der måske er nogen, der alligevel kan se muligheder

Gennemgangen var hurtig, sjovere end jeg havde regnet med – men også lidt svær; især affektionsværdibunken.

Dér fandt jeg de fede jeans med høj talje og brede ben som jeg købte i New York for 4 år siden. Som allerede dengang var lige rigeligt små til mig. Som jeg lige siden har drømt om at kunne være i på den rare måde. Fordi jeg godt kunne se mig selv i rollen som boho-chic.

Eller den til hudløshed brugte genbrugskjole, som jeg kortede af fra gulvlang til mini 60’kjole for mindst 10 år siden – men som jeg faktisk ikke trives i længere (den er lige lidt for kort til at mine 37 år gamle knæ er pæne i den).

Lidt mærkevarer, som jeg mest købte fordi det var mærkevarer og jeg regnede med, at det ville give mig stil. Men mærket er jo lige meget, hvis man faktisk ikke ser godt ud eller føler sig godt tilpas.

Nu håber jeg, at oprydningen i skabet også betyder noget på det indre plan. At jeg lærer at være bedre til at give slip på det, der ikke er godt for mig; at jeg bliver bedre til at simplificere og begrænse mig. At jeg lytter mere til mig selv og mine behov istedet for at leve efter en forestilling om, hvordan jeg præsenterer mig selv i andres øjne i forsøget på at vise noget andet end det jeg er. At jeg kan stå ved mine valg (både min tøjstil og min livsstil). Det hjalp ihvertfald på overblikket at få ryddet ud.