I søndags oplevede jeg, at give efter for den gråd, der
ligger i mig, og presser sig på, når mit hjerte åbner sig.
Faktisk var det ikke kun mit hjerte, der åbnede sig, for det
startede faktisk i min venstre hofte. I en dobbeltdue. Hvor jeg aldrig har
været før. Så dybt.
Det var ikke en gråd, der kom af fysisk smerte, selvom smerten
var der; der gør ondt at gå dybt i en hofteåbning. Det var en gråd, der kom
spontant, som ud af ingenting.
Jeg var på yoga retreat i weekenden, med en masse dejlige
mennesker. Jeg tog afsted alene og selvom jeg inden afrejsen oplevede en
bekymring for at skulle møde en masse nye mennesker uden den tryghed, der
kommer af at have et kendt menneske ved min side, så var og er jeg dybt
taknemmelig for at jeg turde rejse alene og gå ind i oplevelsen uden
sikkerhedsline. Trygheden opstod hurtigt på yogamåtten. Den er min kendte
verden, når verden udenfor er ukendt.
I løbet af weekenden blev mit hjerte mere og mere lydhør for
de mennesker, der også kom til et ukendt sted og lod sig inspirere, gav af sig
selv og delte nærvær og oplevelser. Jeg tror, at min gråd, der startede i Agnistambhasana
tildels var båret frem af, at barikaderne og de sociale konventioner, der
knytter sig til gråd i et fælles rum var blevet brudt. Jeg turde godt dele min
gråd.
Vores hofter gemmer på alle de følelser vi har. Hvis vi har
oplevet traumer eller smerte i vores liv – og hvem har ikke det; så sætter det
sig i hofterne som stramhed. Lukkede hofter begrænser vores fysiske
bevægelighed, men jeg tror på, at de samtidig også begrænser vores mentale og
følelsesmæssige mobilitet. Når hofterne åbner sig, åbner sindet sig – og når
sindet åbner sig og giver plads til følelser, så kan vi åbne vores hofter endnu
mere. Jeg sad i en fuld dobbeltdue til venstre side. Jeg tror på at den gråd,
der fulgte viste mig, at jeg er ved at hele. Og at jeg kan gå endnu dybere i
mine følelser, hvis jeg tør. Hvis jeg deler med mine medmennesker. Hvis jeg
anerkender mig selv. Hvis jeg fastholder min asanapraksis. Hvis jeg udforsker
mit sind.
Jeg elsker mit åbne hjerte. Jeg ønsker det forbliver åbent.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar