mandag den 19. november 2012

Mens mit hjerte er åbent


I søndags oplevede jeg, at give efter for den gråd, der ligger i mig, og presser sig på, når mit hjerte åbner sig.
Faktisk var det ikke kun mit hjerte, der åbnede sig, for det startede faktisk i min venstre hofte. I en dobbeltdue. Hvor jeg aldrig har været før. Så dybt.
Det var ikke en gråd, der kom af fysisk smerte, selvom smerten var der; der gør ondt at gå dybt i en hofteåbning. Det var en gråd, der kom spontant, som ud af ingenting.

Jeg var på yoga retreat i weekenden, med en masse dejlige mennesker. Jeg tog afsted alene og selvom jeg inden afrejsen oplevede en bekymring for at skulle møde en masse nye mennesker uden den tryghed, der kommer af at have et kendt menneske ved min side, så var og er jeg dybt taknemmelig for at jeg turde rejse alene og gå ind i oplevelsen uden sikkerhedsline. Trygheden opstod hurtigt på yogamåtten. Den er min kendte verden, når verden udenfor er ukendt.

I løbet af weekenden blev mit hjerte mere og mere lydhør for de mennesker, der også kom til et ukendt sted og lod sig inspirere, gav af sig selv og delte nærvær og oplevelser. Jeg tror, at min gråd, der startede i Agnistambhasana tildels var båret frem af, at barikaderne og de sociale konventioner, der knytter sig til gråd i et fælles rum var blevet brudt. Jeg turde godt dele min gråd.

Vores hofter gemmer på alle de følelser vi har. Hvis vi har oplevet traumer eller smerte i vores liv – og hvem har ikke det; så sætter det sig i hofterne som stramhed. Lukkede hofter begrænser vores fysiske bevægelighed, men jeg tror på, at de samtidig også begrænser vores mentale og følelsesmæssige mobilitet. Når hofterne åbner sig, åbner sindet sig – og når sindet åbner sig og giver plads til følelser, så kan vi åbne vores hofter endnu mere. Jeg sad i en fuld dobbeltdue til venstre side. Jeg tror på at den gråd, der fulgte viste mig, at jeg er ved at hele. Og at jeg kan gå endnu dybere i mine følelser, hvis jeg tør. Hvis jeg deler med mine medmennesker. Hvis jeg anerkender mig selv. Hvis jeg fastholder min asanapraksis. Hvis jeg udforsker mit sind.

Jeg elsker mit åbne hjerte. Jeg ønsker det forbliver åbent.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar