Efter yoga retreat har min indre verden fået mere plads. Jeg
har gødet jorden med 2½ års terapi og de seneste måneders yogapraksis, så mine
oplevelser på retreatet, kunne ikke have fået bedre rum for udfoldelse.
Jeg tænker over sandhed i disse dage – ligesom jeg til
stadighed tænker over, hvad det er, jeg rigtig gerne vil med mit liv. Ikke blot
arbejdsmæssigt, selvom udgangspunktet alligevel ligger her og fokus nok primært
er på at ændre den del af mit liv, så der kommer større overensstemmelse mellem
mit arbejdsjeg og mit fritidsjeg. Så der bliver ét jeg, som kan rumme stadig
mere kompleksitet. Flere sandheder, der alle er knyttet sammen til min sandhed.
Det, der føles rigtigt for mig og der, hvor jeg kan stå inde for det, jeg
bringer til verden.
Jeg er lykkelig for mange af de samtaler, jeg har haft med
mennesker i min nærhed, den seneste tid. De samtaler, har været med til at få
mig sporet i den rigtige retning. Jeg ved fra min psykoterapi, at jeg udvikles
bedst og når dybest, når ord er integreret i forløbet. Mine drømme er dér, hvor
jeg gør mit indre psykiske arbejde – men når det arbejde skal erkendes og
reflekteres, skal jeg have ord på. Tanker er ikke nok. Ordene, kom tidligere
bedst til mig på skrift. Dér kunne jeg følge processen og lade den frie association
skabe forbindelsen mellem mit førbevidste plan og min bevidsthed.
Jeg er så utroligt glad for, at det arbejde nu også giver
mig mulighed for at tage processen med i en samtale.
Jeg har oplevet siden retreatet, at jeg indgår i samtaler på
en ny måde. At jeg ikke har brug for at have en flugtplan klar, hvis samtalen
bliver for intens eller kedelig eller på anden måde skaber en følelse af ubehag
hos mig. Jeg har et nærvær, der kommer af at have mødt min egen sandhed. Den
sandhed, der på et overordnet plan fortæller mig, at jeg ikke behøver at være
enig med min omverden for at kunne favne den. Og min omverden behøver ikke være
enig med mig for, at jeg har lyst til at beskæftige mig med den. Vi – min
omverden og jeg – kan sameksistere og interagere og der igennem få en
forståelse for hinanden. Vi kan interessere os for hinanden uden at skulle være
det samme, eller have samme udgangspunkt.
Det er stort for mig. Det er stort at turde være stille i et
rum, der potentielt er konfliktfyldt og lytte til hvad det er, der sker i
rummet. Uden først at positionere sig og skabe en strategi for, hvordan jeg
skal komme væk, eller hvad jeg skal sige, eller hvordan jeg skal opføre mig for
at kunne opholde mig i rummet. Jeg kan træde ind i rummet og bare observere.
Det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke er deltagende, men at min deltagelse
sker på mine betingelser og med udgangspunkt i min sandhed.
Herfra tror jeg det bliver nemmere at vælge en vej – min
vej. For jeg kan skære det udenomsoverflødige, der helst vil fortælle mig, hvad
jeg burde tænke, mene og føle, bort. Søge indad mod det, der føles rigtigt for
mig at tænke og mene og føle.
Det er nyt for mig. Jeg har kun oplevet det i 4 dage. Så
kort tid har jeg været bevidst om, at min sandhed ligger i mig allerede. Min overbevidsthed
og motorvejene i min hjerne hiver hele tiden fat i mig og prøver at få mig til
at vende tilbage til mine gamle tankemønstre og vaner. Så det kræver øvelse at
mærke den indre sandhed og stå ved den. Jeg glæder mig over, at jeg har
muligheden nu. Yoga, meditation og fortsat psykisk arbejde i drømme, på skrift
og i tale med nye og gamle venner skal hjælpe mig til at etablere den nye vane
med at lytte til min sandhed – og hjælpe mig til at tage bivejene i hjernen i
stedet for motorvejene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar