Kan man (be)dømme på en halv uge?

Ej, det kan man nok ikke rigtigt - ihvertfald ikke på tal og fakta.

Siden mandag har jeg haft fokus på en udrensende diæt (kogte grøntsager, lidt koldpresset jomfruolivenolie, vand, knækbrød af den groveste slags - og så 2 syndefulde kopper cafe latte på arbejde) og på at få lavet yoga og cyklet. Det er jo de gode vaner jeg skal have indkorporeret i en almindelig livsstil.

Der er mange meninger om hvor lang tid det tager at etablere en ny vane - nogle kilder siger 21 dage, andre siger at det tager 30 dage at bryde en dårlig vane (er det det samme som at etablere en god vane?) og så er der dem der siger at man skal prøve noget nyt bare 10 gange for at vænne sig til det (men er det det samme som at det bliver en vane?)

Rent personligt har jeg igennem de sidste 2 år arbejdet med min psykiske udvikling ved ugentlige samtaler med en psykolog - og jeg har oplevet hvor lang tid der går med at ændre de motorvejsspor i hjernen, der gør at man vælger (mere eller mindre bevidst) at handle på en bestemt måde. At skabe gode vaner står for mig som noget der skal ske i en iterativ process for at det kan virke - jeg skal arbejde både med min psyke, for at sikre at jeg forstår, hvad der sker, hvad det giver mig af følelser, hvad jeg oplever, når jeg ændrer noget, når jeg fravælger noget, når jeg påvirker min krop anderledes; og jeg skal også arbejde med min fysik på et praktisk plan - så jeg præger den gennem gentagelser; jo flere gange min krop har gjort noget, jo lettere er det for den at gentage og gentage og gentage...

Der er tryghed og sikkerhed i at køre på en rutine, men hvis rutinen skal gøres til noget ubevidst (som vaner jo er) så skal det gøres gennem bevidstliggørelse - ellers er jeg sikker på at ryge tilbage i den firsporsmotorvej jeg har i hjernen, der fortæller mig at jeg plejer at sætte mig på sofaen når jeg kommer hjem fra arbejde, jeg plejer at hygge mig med Kim og drikke et glas rødvin (eller en flaske), jeg plejer at spise resten af flødeosten fordi den skal spise, jeg tager et stykke kage mere/portion aftensmad mere/en håndfuld bland-selv-slik mere, når det regner/blæser/er koldt plejer jeg at tage bilen istedet for cyklen.

Processen skal være til stadig genforhandling - hvordan gør jeg det her så det virker bedst og føles bedst; jeg kan lynhurtigt trække et paradigme ned over hovedet på mig selv og påstå at det er den eneste vej frem; at jeg skal leve efter det regelsæt og hvis det ikke virker, så forkaster jeg det hele og står på bar bund. Istedet har jeg lært (gennem det psykologiske arbejde) at jeg skal mærke efter. Mærke efter det der virker, mærke det der ikke virker og modificere indtil det virker. Så det lykkes ikke at tage cyklen hver gang jeg skal noget...helt ok; hvis det pisser ned eller stormer en halv pelikan og jeg skal til yoga, så er det ok at jeg ikke cykler. Jeg skal anerkende de gode gerninger, de gode oplevelser, de gode følelser for anerkendelsen er i den grad med til at motivere mig til at blive ved.

Jeg gik på vægten her til morgen - jeg synes jeg kunne se det nederste bildæk (der er 3 at tage af - gradueret i størrelse; den nederste anseelig) var blevet lidt mindre. Jeg havde en følelse af at være stærkere. Jeg har spist efter foreskrifterne (og har aldrig sultet). Jeg har cyklet, dyrket mere yoga en forventet (og hårdere end forventet - ikke kun hatha, men også flowyoga så sveden har sprunget). Men vægten viste 74.6 kg. 100 gr mere end udgangspunktet. Min første tanke var WTF?! Rationelt ved jeg godt at muskler er tungere end fedt og at kroppen kan tilbageholde væske og at cyklus betyder noget og at en halv uge ikke er et målepunkt og at 100 gr ikke er en katastrofe - og ikke mindst at jeg er på rette spor! At det er det rigtige jeg gør, for det føles godt og rigtigt og ikke som et afsavn, snarere som en fornøjelse og et rart og spændende projekt - men for pokker hvor mine følelser fortæller mig at det hele kan være lige meget; at jeg jo gør mere skade end gavn, at jeg lige så godt kan vende tilbage til motorvejssporet for det ved jeg hvad er.

Det er ikke tiden at tage en re-iteration endnu. Rationaliteten må berolige de neurotiske følelser og stryge dem med hårene og fortælle dem at alt ikke er tabt, at det nok skal gå og at ting tager tid. Men det er godt nok at teste følelserne; der skal ikke skjules noget for dem, fordi de er så vigtig en parameter at have indbygget i de gode vaner. Body and mind forledes jeg til at tænke; helt centralt i livet.

Kram til mig selv. Stort kram.

Ris og bønner

Ris og bønner er basiskost for en stor del af jordens befolkning - og også for mig siden igår aftes.
Jeg forsøger at følge de kostråd, der anbefales efter en tarmskylning, hvor kroppen langsomt tilvendes mad, der er mere krævende at fordøje - en del af grundkosten er ris, bønner, linser, pasta og ikke mindst kogte eller dampede grøntsager.

Igår aftes lavede jeg en stor portion brune ris kogt i bouillon og blandede med grønne ærter, hvide bønner (fra dåse) og strimlet hjertesalat. Det var mildt og rart at spise - det smagte dejligt, men når man kommer fra kostvaner, der ville have parret sådan en ret med et stykke kød eller fisk, revet grana og en masse krydderier, brunede løg og hvidløg - ja, så var den nok ret kedelig.

Ikke desdo mindre tog jeg kolde rester med på madpakken idag og spiste til frokost.

Jeg burde ikke drikke kaffe eller mælkeprodukter - men har taget en kop cafe latte og tager nok endnu en i eftermiddag; målet er ikke at være alt for restriktiv (det kan jeg mentalt ikke holde til...cold turkey er ikke min stil), men at give min krop en pause, så den ikke hele tiden presses til at være højproduktiv i sin forbrænding.

Jeg tror, der er noget sandhed i 'Kernesund' konceptet i betragtningerne om kroppens inflammationer og stress
"- At respektere kroppen er efter min ydmyge mening at behandle den blidt. Og skåne kroppen for stress, sult og fremmedlegemer i form af light-produkter, tilsætningsstoffer, raffinerede produkter, kalorietælling og fedtfattig kost".

Så jeg håber, at bønnerne, risene og de kogte grøntsager kan opveje cafe latten, indtil jeg er klar til at skippe den.
Og så håber jeg, at min hjerne langsomt vender sig til at tænke blid mad, så det ender med at blive lige så spændende, lækkert og smagsrigt som den agressive mad jeg hidtil har lavet.

Uff...

Jeg vakler mellem at ville spise rester fra vores fest (fordi det er frygteligt at smide mad ud - især rigtig god mad, som vi har brugt mange penge på og som er lavet med kærlighed og omhu) - og det, at den mad er både ret fedende og faktisk nu to gange har efterladt mig med kvalme (og igår i et smertehelvede, der fik mig til grådkvalt at bede Kim om at ringe til lægen...jeg var sikker på at det var blødende mavesår og at jeg skulle dø, hvis der ikke blev gjort noget*).

Så jeg regner med, at min krop er ved at fortælle mig, at jeg gør klogt i at starte noget diæt...noget mildt, blidt, uden fedt og sukker - og små portioner, så jeg kan bygge den op på en fornuftig måde. Jeg kan se, at det bringer mig til en uge, hvor jeg primært skal spise kogte ris, kogte linser og lidt dampede grøntsager...faktisk er det nok en ide at prøve at følge den diæt skandinavisk yoga og meditationsskole anbefaler efter tarmskyldning. Det bliver planen de næste dage....

*som den gode mand Kim er, ringede han til lægen, der heldigvis var gået til frokost og så lagde han (Kim) mig på sofaen i mit kontor med dyne, vand, iPad og telefon og formaning om, at jeg skulle ringe, hvis jeg fik det værre - hvorefter han gik ud i haven og pakkede festteltet ned...og jeg faldt i søvn, sov en time og vågnede uden mavesår...eller ihvertfald uden smerter...

Udgangspunkt

Fakta
Højde 170

Uge 26
Vægt 74.5 kg
Brystmål 104
Taljemål 90
Hoftemål 108

Uge 27
Vægt 73.9 kg
Brystmål 102,5
Taljemål 86,5
Hoftemål 106

Uge 28
Vægt 73.5 kg
Brystmål 100,5
Taljemål 84
Hoftemål 101

Uge 29
Vægt 72.6 kg
Brystmål 100
Taljemål 82.5
Hoftemål 103

Uge 30Vægt 72.1 kg
Brystmål 97
Taljemål 81.5
Hoftemål 100


Mål
Målet er at jeg skal tabe mig 10 kg på 4 måneder ved hjælp af kostomlægning, yoga og cykeltransport.
Målet er også at etablere nogle gode vaner der kan hjælpe mig med at sikre at kostomlægningen vedligeholdes efter de 4 måneder.

Motivation
Billeder fra brylluppet viste at jeg er kraftigere end jeg regnede med. Tøj sidder ikke så godt på mig. Jeg har dobbelthager. Det vil jeg gerne ændre så jeg kan være glad for at se på billeder af mig selv.
For at sikre at mit indre følges med mit ydre og jeg ikke bliver for kropsfikseret skal yogapraksissen have fokus på nærvær og tilstedeværelse, glæde og selvtillid og vende sig mod min omverden, så jeg ikke bliver for selvcentreret i forløbet.
Kim bakker op om projektet og det er delvist min motivation, at det er et fælles projekt, der også skal hjælpe os som par til at skabe nærhed og fællesskab.

Gode vaner
Yogapraksis
Tirsdag morgen
Onsdag aften
Lørdag morgen
Søndag eftermiddag

Cykeltransport
Mandag cykle til og fra arbejde (10 km)
Onsdag cykle til og fra arbejde (10 km)
Torsdag cykle til og fra arbejde (10 km)
Fredag cykle til og fra byen - eller en anden cykletur på 20 km
Lørdag cykle til og fra yoga (7 km)

Kost
Kostplaner for hver uge lægges på bloggen hver søndag

Andre gode vaner kan etableres når ovenstående gode vaner føles solidt placeret. Når det skal skal listen opdateres.