Intet nyt er godt nyt

Jeg arbejder i øjeblikket mere uproblematisk med min psykiske udvikling – og nogle gange bliver jeg bekymret for, at det er ensbetydende med, at jeg enten ikke arbejder rigtigt, eller at der ingen udvikling er.

Det er dejligt når livet og hverdagen kører. Når søvnen indfinder sig regelmæssigt, når vægten holder sig indenfor en minimal udsvingsramme, når jeg kan se på min hud, om jeg har spist ordentligt – og den svarer igen med det samme, hvis jeg ikke respekterer, at den ikke trives på sukker og komælk. Så ved jeg, at jeg har fundet en formel, der passer til mig og at jeg er nær den stabilitet og kropslige ro og renhed, som jeg lige nu evner at være.

I et stykke tid har min yndlingsyogalærer været andetsteds og min yogapraksis har svinget i hyppighed. Det er sådan en glæde at opleve, at jeg også har udviklet mig yogisk både i asanas, spirituelt og mentalt mens hun har været væk, for det betyder for mig, at yogaen er indeni mig og jeg ikke er afhængig af ydre påvirkning for at kunne fordybe mig og udvikles. Men jeg glæder mig alligevel til hun er tilbage, for det kan kun blive endnu bedre.

Min hverdag har fundet et fundament og jeg kan mærke, at de vaner jeg lige så stille har bygget op fungerer. Det har været en rejse at finde ud af, at gode vaner ikke opbygges på baggrund af regler, men med udgangspunkt i et ønske om forandring og en stille strøm af ændringer, som hver især skal fungere før en ny lille ændring kan finde sted – enten som en overbygning eller som et videre skridt.

Helt konkret har jeg for eksempel gjort lørdag til rengøringsdag. Tidligere har jeg troet, at reglen om at tage lidt hver dag, og når jeg så det, ville fungere. Det gjorde det ikke. Jeg fik aldrig lige hevet støvsugeren frem og jeg følte konstant, at der næsten var for mange opgaver til, at det kunne lade sig gøre at få noget gjort. Jeg havde time management problemer – og havde svært ved at tage fat i en opgave, fordi jeg følte at noget andet skulle gøres, før jeg var klar til at udføre en given udfordring. Også noget så simpelt som at vaske gulv i køkkenet. Det fordrede, at jeg havde en klud, der alligevel skulle til vask, og at der skulle fejes, og at jeg skulle have tid og lyst og ingen planer om at svine det hele til igen lige med det samme. Så jeg endte med at have dårlig samvittighed hele tiden og føle, at jeg burde gøre mere end jeg gjorde – samtidig med, at jeg faktisk mistrivedes i mit hjem, der ikke var så rent og pænt som jeg gerne ville have.

Rengøringslørdag fungerer. Fredag aften skriver jeg en liste over de opgaver jeg gerne vil udføre på rengøringslørdag. Det er mit ansvar at udføre opgaverne på listen og det er min beslutning at tilføje noget eller udelade andet. Når jeg så føler, at jeg er færdig lørdag, så er jeg afklaret med, at jeg ikke skal gøre rent igen før næste uge. Hvis der så sniger sig en ekstra fejning, gulvvask, afstøvning eller andet sted, så er det bare bonus. Det glædelige er, at jeg ikke har dårlig samvittighed. Jeg ved, at mit hjem i hvertfald en gang om ugen bliver gjort grundigt rent og jeg ved, at det er noget jeg trives med. Der er hverken brug for pisk eller gulerod (måske især fordi jeg faktisk nyder at gøre rent efter en liste; sådan en fornøjelse at strege ting ud).

Der er stadig forandringsmuligheder i mit liv – men mange grundliggende ting er på plads og jeg har lært mange ting i processen. Det betyder for mig, at jeg har ro i mit indre til at tage fat på nogle større emner og udfordringer – og skabe yderligere rum til forandring.

I februar måned har jeg meldt mig til en udfordring – 15 minutters daglig meditation. Dét glæder jeg mig til. Det er overskueligt for mig og jeg er spændt på, hvad jeg kan opdage om mig selv. Jeg håber meditationen åbner for nogle dybere lag, der gerne må handle om fremtiden og hvordan jeg kan lære mig selv bedre at kende. Måske kan jeg finde den passion jeg gerne vil gøre mere fremtrædende i min hverdag – eller måske kan jeg anerkende, at passionen allerede er tilstede, men kan blive yderligere belyst.

Larmen i mit hoved

Hele mit liv – så længe jeg kan huske -  har jeg levet med stemmer i mit hoved. Ikke som en personlighedsspaltning (går jeg ud fra) med krav om at jeg skulle hoppe i en sø eller skyde nogen, men en konstant fortælling eller tankevirkesomhed, hvor hullerne imellem de bevidste tanker blev fyldt ud af underbevidstheden med musik og sang.

Mange kender nok godt til at have hovedet fuldt af tanker, eller at have en sang på hjernen, som ikke vil gå væk, samme refræn igen og igen. Man bliver nogle gange irriteret (hvis det er træls sang er det rigtig slemt), men som oftest slutter det og man bliver igen herre over sit hoved.

Meditation kan for nogle være en løsning, fordi man aktivt arbejder med at tømme hovedet for tanker, at acceptere de tanker, der triller ind og venligt sende dem videre.

Det er endnu ikke lykkedes for mig at meditere. At slukke for tankerne eller den indbyggede sanger. Jeg har svært ved at være i kroppen fordi der hele tiden foregår noget i mit hoved. Selv når jeg sover er der fuld aktivitet og mit drømmeliv er rigt og umådeligt detaljeret og gerne noget jeg husker ikke bare den overordnede historie, men detaljerne i og de følelser jeg havde i drømmen. Jeg elsker mine drømme, fordi de er et direkte indblik i hvad min underbevidsthed fortæller mig, jeg skal arbejde med. Det er her min frygt, mine bekymringer, mine ønsker først viser sig – i drømme.

Men åh, hvor jeg gerne ville kunne slukke for lydene bare engang imellem. Trække stikket ud og mærke stilheden sænke sig så jeg kan få lidt fred. Jeg havde ikke troet, at det skulle ske så spontant som det gjorde imorges og jeg blev overrasket og lidt bange.

Lige pludselig var der HELT, HELT stille. Tomt. Jeg kunne godt tænke og jeg gjorde det også – jeg forsøgte endda at starte en sang op bare for at få normaliteten tilbage. Men der var intet der fængede. Der var ingen baggrundsstøj. Jeg tror det varede et minuts tid og så kunne jeg ikke helt holde det ud og stod op. Skabte aktivitet.

Det var en kæmpe oplevelse.

Jeg har den seneste uges tid været fokuseret på at gøre noget meningsfuldt hver dag. Det betyder for mig at mærke efter om det jeg gør giver mening og rette ind, hvis det ikke gør. Meningen er ikke, at jeg ikke må gøre noget meningsløst, men at jeg skal være opmærksom på dét, der giver mening. Det viser sig i det ganske små.

Jeg er begyndt at gå ind af bagdøren hjemme, for at jeg nemt kan stille mine støvler og hænge min jakke, istedet for at gå ind af hoveddøren, hvor der faktisk ikke er plads til at stille hverken støvler eller hænge taske. Det fungerer, og det tog ikke mange dage før turen fra indkørslen nemt blev vænnet til at gå rundt til bagindgangen.

Jeg mærker det også ved, at jeg i en uges tid ikke har drukket mælk. Jeg har været irriteret over at min hud har været så dårlig og min yogalærer, der har haft samme problem, har igen og igen i talesat muligheden for, at jeg reagerer på de hormoner, der er i komælk. Jeg drak tidligere omkring ½ liter sødmælk i min kaffe. Det er nu skåret væk til fordel for plantemælk – indtilvidere soyamælk. Og min hud har det fremragende.

Jeg har droppet koffeinkaffen og drikker decaf. Det har betydet, at jeg har sovet helt fantastisk i flere nætter. Selvom min nattesøvn har været afbrudt af den sædvanlige tur på badeværelset har jeg uden problemet kunne falde i søvn igen og har sovet igennem og haft lyst til at stå op om morgenen. Tidligere har min nattesøvn varet fra 22 til 02:30, hvorefter jeg så har ligget vågen enten resten af natten eller til ved 5 tiden for så at slumre lidt. Når vækkeuret så ringede havde jeg så ondt af mig selv, at jeg ikke kunne komme ud af sengen, for ’hvem ved’ om jeg ikke ville kunne falde i søvn, hvis jeg nu bare blev liggende. Der har også været deciderede søvnløse nætter, hvor jeg har været lysvågen (med selskab af larmen i mit hoved) fra jeg er gået i seng til morgenstunden oprandt. De har ikke været sjove, mest fordi jeg dagen efter oplever min krop, som havde den tømmermænd.

Jeg har skiftet min morgengrød ud med frugt. Efter jul blev jeg opmærksom på, at jeg faktisk ikke spiste ret meget frugt, og selvom jeg spiser masser af grønt (jeg har skåret kød ud af min kost siden september) så var der en helt utrolig mangel på frugt. En clementin i ny og næ, eller en pære, hvis den blev vasket og skåret og præsenteret for mig. Om sommeren har jeg lettere ved det og elsker vandmelon og bær. Det har jeg nu lavet om på og er begyndt at lave morgenfrugtsalat, som efterfølgende er blevet videreudviklet, så jeg nu, på samme måde, som med min morgengrød, helt rituelt laver mig en skål med blandet frugt, nødder, avokado og olie. Det ligger let i maven og i følge ayurvediske principper er frugt som morgenmåltid den helt rigtige balance til en pitta person, som mig.

Yogaen har efter jul fundet sin rytme igen, selvom min elskede yogalærer har holdt ferie og nu skal til Thailand og undervise, så jeg har måtte udvide min horisont og finde andre instruktører. Jeg shopper rundt og prøver forskellige stilarter og bruger januar på at mærke, hvad der føles rigtigt. Og prøver også at mærke, hvorfor noget føles forkert – er det måske min indstilling eller er det fordi kroppen bliver udfordret på nye måder? Det giver mening at finde andre undervisere, der kan guide mig, og så i øvrigt huske, at det tager tid at vænne sig til noget nyt.

Jeg prøver at få kreativitet ind hver eneste dag. Jeg har syet og strikket og hæklet, pakket gaver smukt ind, leget med min påklædning, lagt neglelak, lavet om i boligindretningen. Det handler ikke om at tvinge kreativiteten frem, men om at tage fat, der hvor jeg føler, der er noget, der kan ændres og forbedres istedet for at vente til et belejligt tidspunkt - og det handler om at kreativitet avler kreativitet. Jeg oplever at det bliver meditativt for mig fordi fokus bliver rettet mod den opgave jeg er igang med.

Jeg øvre mig i ikke at være tv-orienteret, for jeg kan mærke, at de hurtige skift (ikke mindst fordi jeg er en frygtelig zapper) og den konstante guidede underholdning har gjort mit tankemylder værre. Når jeg ser tv i disse dage, så er det som aktivt tilvalg, hvor jeg vælger en udsendelse eller film ud. Tænder når det starter. Går, hvis der er reklamer. Slukker når programmet er slut. I løbet af tv-tiden kan jeg godt sidde med håndarbejde, for jeg har det bedst med noget mellem hænderne, og det kan være det ender med, at jeg dropper tv til fordel for håndarbejdet, hvis jeg kan mærke at jeg pludselig ikke kan følge med i begge dele. Jeg afholder mig fra at have flere medier kørende af gangen. Tidligere så jeg tv, strikkede, spillede word-feud på min telefon og læste blogs og checkede mail og facebook på iPad – samtidig med jeg måske lavede mad.

Der er ikke noget at sige til, at jeg oplever, at mit hoved har svært ved at slukke, når jeg konstant fodrer det med stimulanser, både fysisk og mentalt. Det mest meningsfulde jeg føler, jeg kan gøre for mig selv er at holde fokus på en eller to ting af gangen og sikre, at jeg nyder, det jeg gør.

Nærvær. Opmærksomhed. Dedikation. Belønningen er, at larmen i mit hoved tager sig en pause.

Noget meningsfuldt hver dag

Jeg havde til nytårsaften ikke noget forsæt, selvom jeg egentlig holder meget af tanken om både taknemmelighed for det år, der er gået og at sætte en intention for det år, der kommer. Men jeg kender mig selv og ved, at jeg hurtigt kan komme til at falde i patosfælden, hvis jeg forcerer den verbaliserede taknemmelighed og mine ønsker for fremtiden. Istedet for at arbejde intentionelt med mine ønsker fungerer det godt at lade min underbevidsthed arbejde indtil det helt rigtige pludselig bobler op til overfladen. Kunsten består i at anerkende den intention, der føles helt rigtig og stoppe op, når den dukker op og give sig tid til at tænke over den uden at falde i selvsamme patosfælde.

Jeg elsker de store følelser og noget, der rummer uudtalte toner, men det bliver desværre lidt for diffust, så jeg ikke rigtigt ved, hvad jeg egentlig vil med intentionen.

Ord kan for mig desværre godt blive det vigtigste. Vigtigere end handling. Og når det er noget, der skal være hele året så skal det være mere end lavpraktisk at ville tabe 5 kg eller holde badeværelset rent – men det skal heller ikke være det uhåndgribelige ønske om at finde meningen med tilværelsen eller blive et bedre menneske.

Jeg vil hverdag gøre noget meningsfuldt.

Noget, der giver mening for mig. Eller noget der giver mening for mig, fordi det giver mening for en anden, giver meningsfuldhed for en anden. Jeg glæder mig til at blive mere opmærksom på, hvordan meningsfuldheden kan findes i det små og hvordan den både kan etableres som en beslutning, men også opstå spontant. Jeg tror meningsfuldheden har det med at vokse når den bliver brugt og med den følger glæde og taknemmelighed.

Meningsfulde handlinger er små nok til at kunne tage at føle på, men betydningsfulde nok til at være et helt års opmærksomhed værdig.

Meningsfuld 2013.