onsdag den 30. januar 2013

Intet nyt er godt nyt

Jeg arbejder i øjeblikket mere uproblematisk med min psykiske udvikling – og nogle gange bliver jeg bekymret for, at det er ensbetydende med, at jeg enten ikke arbejder rigtigt, eller at der ingen udvikling er.
Det er dejligt når livet og hverdagen kører. Når søvnen indfinder sig regelmæssigt, når vægten holder sig indenfor en minimal udsvingsramme, når jeg kan se på min hud, om jeg har spist ordentligt – og den svarer igen med det samme, hvis jeg ikke respekterer, at den ikke trives på sukker og komælk. Så ved jeg, at jeg har fundet en formel, der passer til mig og at jeg er nær den stabilitet og kropslige ro og renhed, som jeg lige nu evner at være.

I et stykke tid har min yndlingsyogalærer været andetsteds og min yogapraksis har svinget i hyppighed. Det er sådan en glæde at opleve, at jeg også har udviklet mig yogisk både i asanas, spirituelt og mentalt mens hun har været væk, for det betyder for mig, at yogaen er indeni mig og jeg ikke er afhængig af ydre påvirkning for at kunne fordybe mig og udvikles. Men jeg glæder mig alligevel til hun er tilbage, for det kan kun blive endnu bedre.

Min hverdag har fundet et fundament og jeg kan mærke, at de vaner jeg lige så stille har bygget op fungerer. Det har været en rejse at finde ud af, at gode vaner ikke opbygges på baggrund af regler, men med udgangspunkt i et ønske om forandring og en stille strøm af ændringer, som hver især skal fungere før en ny lille ændring kan finde sted – enten som en overbygning eller som et videre skridt.

Helt konkret har jeg for eksempel gjort lørdag til rengøringsdag. Tidligere har jeg troet, at reglen om at tage lidt hver dag, og når jeg så det, ville fungere. Det gjorde det ikke. Jeg fik aldrig lige hevet støvsugeren frem og jeg følte konstant, at der næsten var for mange opgaver til, at det kunne lade sig gøre at få noget gjort. Jeg havde time management problemer – og havde svært ved at tage fat i en opgave, fordi jeg følte at noget andet skulle gøres, før jeg var klar til at udføre en given udfordring. Også noget så simpelt som at vaske gulv i køkkenet. Det fordrede, at jeg havde en klud, der alligevel skulle til vask, og at der skulle fejes, og at jeg skulle have tid og lyst og ingen planer om at svine det hele til igen lige med det samme. Så jeg endte med at have dårlig samvittighed hele tiden og føle, at jeg burde gøre mere end jeg gjorde – samtidig med, at jeg faktisk mistrivedes i mit hjem, der ikke var så rent og pænt som jeg gerne ville have.

Rengøringslørdag fungerer. Fredag aften skriver jeg en liste over de opgaver jeg gerne vil udføre på rengøringslørdag. Det er mit ansvar at udføre opgaverne på listen og det er min beslutning at tilføje noget eller udelade andet. Når jeg så føler, at jeg er færdig lørdag, så er jeg afklaret med, at jeg ikke skal gøre rent igen før næste uge. Hvis der så sniger sig en ekstra fejning, gulvvask, afstøvning eller andet sted, så er det bare bonus. Det glædelige er, at jeg ikke har dårlig samvittighed. Jeg ved, at mit hjem i hvertfald en gang om ugen bliver gjort grundigt rent og jeg ved, at det er noget jeg trives med. Der er hverken brug for pisk eller gulerod (måske især fordi jeg faktisk nyder at gøre rent efter en liste; sådan en fornøjelse at strege ting ud).

Der er stadig forandringsmuligheder i mit liv – men mange grundliggende ting er på plads og jeg har lært mange ting i processen. Det betyder for mig, at jeg har ro i mit indre til at tage fat på nogle større emner og udfordringer – og skabe yderligere rum til forandring.
I februar måned har jeg meldt mig til en udfordring – 15 minutters daglig meditation. Dét glæder jeg mig til. Det er overskueligt for mig og jeg er spændt på, hvad jeg kan opdage om mig selv. Jeg håber meditationen åbner for nogle dybere lag, der gerne må handle om fremtiden og hvordan jeg kan lære mig selv bedre at kende. Måske kan jeg finde den passion jeg gerne vil gøre mere fremtrædende i min hverdag – eller måske kan jeg anerkende, at passionen allerede er tilstede, men kan blive yderligere belyst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar