Årets gang

Det er snart min fødselsdag og jeg tænker i disse dage over, hvad der er sket i årets løb og ikke mindst i de første 37 år af mit liv.

Den psykologiske udvikling jeg har gennemlevet i løbet af de sidste 2 år, i samarbejde med min fantastisk kloge og empatiske psykolog har betydet, at jeg har kunnet kigge tilbage på min fortid og forholde mig til den på godt og ondt. Jeg er kommet i kontakt med et selv, der har været pakket ind og pakket væk i angst for, hvad kontakten ville vise af skyggesider.

Når jeg nu føler et psykisk overskud ved jeg, at det er kommet på baggrund af hårdt arbejde i det bevidste og ikke mindst i det førbevidste – ofte i drømme og med refleksioner om drømmenes indhold bagefter. Og jeg er lykkelig for, at det har været hårdt arbejde, for det i sig selv har vist mig, at jeg kan tage et langt tungt og sejt træk og komme ud på den anden side som en menneske, der har det bedre.

I starten af min tid med psykologen drømte jeg om, at hun fortalte mig, hvad jeg led af, hvorfor jeg havde det dårligt, hvad jeg skulle gøre for at få det bedre – og troede sjældent på, at det nok skulle blive godt og at to skridt frem og et tilbage var et godt udviklingstempo. Det forekom mig, at jeg aldrig ville nå ind til mig selv – og at jeg bare kæmpede en halvhjertet kamp for at holde mit triste hoved oven vande; jeg kunne godt glemme drømmene om at flyde eller om at få retning på svømmeturen.

I løbet af det seneste år har jeg haft så mange gennembrud, at jeg ikke længere kan tælle dem eller huske dem. De er ikke perler på en snor, en efter den anden, men mere glimt af en selvforståelse og en oplevelse af, at der bag den facade, jeg har holdt op for mig selv og verden, er dybder i mig, som er fantastiske steder hvor jeg kan opholde mig. Hvor jeg mærker ro og velvære samtidig med, at jeg kan mærke, at formålet med min tilværelse er der. Helt hvad det formål er ved jeg ikke endnu, men bare det at vide, at mit liv ikke er formålsløst er noget af det største, der er sket for mig.

Jeg er snart ved at være færdig med mit psykiske arbejde gennem psykologisk bistand. Men jeg er under ingen omstændigheder færdig med mit psykiske arbejde på egen hånd. Jeg oplever hver dag, at jeg arbejder med mig selv – og en del af fornøjelsen er også, at jeg nu føler overskud til at lytte til andre og lade deres livssyn blande sig med mit og lade mine oplevelser komme til orde og dele ud af det jeg har lært.

I min fremtid kan jeg se, hvordan jeg kommer til at træffe nogle store beslutninger, som vil ændre på, hvem jeg hidtil har været. Der er plads og overskud til at lege med tanken om, at mit liv kan indeholde andet end det, jeg har prøvet indtil nu – og jeg tør snart, håber jeg, afprøve nogle af de drømme og ønsker jeg har for mig selv.

Jeg er ikke lykkelig for hvem jeg er – men jeg er lykkelig for at kunne mærke mig selv og at have lysten til at arbejde med at lære mig selv endnu bedre at kende; og i en fremtid blive lykkelig over, hvem jeg er på godt og ondt.