Jeg havde til nytårsaften ikke noget forsæt, selvom jeg
egentlig holder meget af tanken om både taknemmelighed for det år, der er gået
og at sætte en intention for det år, der kommer. Men jeg kender mig selv og ved,
at jeg hurtigt kan komme til at falde i patosfælden, hvis jeg forcerer den
verbaliserede taknemmelighed og mine ønsker for fremtiden. Istedet for at
arbejde intentionelt med mine ønsker fungerer det godt at lade min
underbevidsthed arbejde indtil det helt rigtige pludselig bobler op til
overfladen. Kunsten består i at anerkende den intention, der føles helt rigtig
og stoppe op, når den dukker op og give sig tid til at tænke over den uden at
falde i selvsamme patosfælde.
Jeg elsker de store følelser og noget, der rummer uudtalte
toner, men det bliver desværre lidt for diffust, så jeg ikke rigtigt ved, hvad
jeg egentlig vil med intentionen.
Ord kan for mig desværre godt blive det vigtigste. Vigtigere
end handling. Og når det er noget, der skal være hele året så skal det være
mere end lavpraktisk at ville tabe 5 kg eller holde badeværelset rent – men det
skal heller ikke være det uhåndgribelige ønske om at finde meningen med
tilværelsen eller blive et bedre menneske.
Jeg vil hverdag gøre noget meningsfuldt.
Noget, der giver mening for mig. Eller noget der giver
mening for mig, fordi det giver mening for en anden, giver meningsfuldhed for
en anden. Jeg glæder mig til at blive mere opmærksom på, hvordan
meningsfuldheden kan findes i det små og hvordan den både kan etableres som en
beslutning, men også opstå spontant. Jeg tror meningsfuldheden har det med at
vokse når den bliver brugt og med den følger glæde og taknemmelighed.
Meningsfulde handlinger er små nok til at kunne tage at føle
på, men betydningsfulde nok til at være et helt års opmærksomhed værdig.
Meningsfuld 2013.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar