mandag den 22. oktober 2012

Det, der virker - for mig

I løbet af de sidste 3½ måned har jeg foretaget en række ændringer i min livsstil og i mit tankesæt. Jeg er nu ved at se frem til afslutningen af den periode, jeg i begyndelsen satte for mig selv. Jeg kan se at nogle af de forestillinger jeg havde, ikke er kommet til at fungere som antaget, andre har undergået forandring og atter andre er dukket op i løbet af processen.

Mit første indlæg var en liste over min vægt og mine kropsmål. De første 5 uger skrev jeg opdateringer ind og fulgte med. Derefter fulgte nogle uger, hvor jeg noterede mig udviklingen (der både gik frem og tilbage) på post-its og i de sidste mange uger har jeg sporadisk fulgt med – men har i stadig højere grad valgt at lade vægten stå og centimetermålet ligge.
Jeg føler mig tilpas i min krop de fleste dage og jeg har opdaget, at jeg er meget bedre til at lytte og være god ved mig selv, hvis det ikke grunder i det tallene siger mig.
Jeg har læst meget om den ayurvediske tilgang til naturlig vægt og jeg trives med at have det kropsfokus, der siger at vægt og krop finder sit naturlige leje, når krop – og sind - er sundt og i balance.

Mit mål for 3½ måned siden var at tabe 10 kg ved hjælp af kostomlægning, yoga og cykeltransport.
Det er til en hvis grad hvad jeg har gjort.
Jeg har dyrket yoga mellem 4 og 5 gange om ugen – en blanding af fysisk krævende flow yoga og dybe, udfordrende stræk i hatha yoga. Yogaen har givet mig styrke, indsigt og en større kropsforståelse. Men hvad mere er har yoga cementeret sig som min ’sport’. Jeg bryder mig ikke om sport – og yoga er fantastisk nok ikke hvad jeg betragter som sport. Det er indlevelse i kroppens muligheder.
Cykling har været dejligt i godt vejr og jeg har nydt både lange og korte ture – men det bliver aldrig andet og mere end transport for mig. Det er nogle gange mere praktisk på cykel og så cykler jeg – andre gange er det mere praktisk i bil og så biler jeg. Jeg kan dog mærke at der er ved at ske et miljøfunderet skifte i mig og det er ikke usandsynligt at det også vil være en faktor jeg tager med i betragtning når jeg i fremtiden skal vælge mellem cykel eller bil.
Jeg har ikke tabt 10 kg, men jeg har fundet ud af, at er det heller ikke længere mit fokus.

Kosten er nok der, hvor der er sket den største og mest interessante ændring. Jeg har ikke lavet madplaner – og vidste nok også godt, at det ikke ville blive en brugbar løsning for mig. Det er for begrænsende for mig, fordi jeg i den grad nyder at gøre mig de daglige overvejelser om menuen sammensætning og jeg nyder at finde på spændende og varierede måder at bruge det, der er i køleskabet på. Jeg har aldrig rigtig haft problemer med at købe usunde varer når jeg handler og derfor er indkøb ikke en faldgrube for mig. Jeg elsker at have kurven fuld af sunde varer.
Mit største problem har være portionstørrelse og hvad vores mad egentlig endte med at bestå af. Lidt for meget kød og sovs, lidt for få grøntsager – selvom vi stort set har fået grønt til hvert måltid har det været tilbehør og for lidt varieret.
Mine spisevaner har ændret sig, så jeg idag spiser, når jeg er sulten og indtil jeg ikke er sulten mere. Jeg øver mig i at spise langsomt. Jeg tager sjældent portion nummer to og portion nummer ét er altid kun to tredjedele af Kims portion – det er en nem og tilgængelig parameter. Jeg øver mig også i at nyde maden. I flere tempi. Mens den ligger på tallerkenen. Når jeg tager den på gaflen. Når jeg tygger, tygger jeg længe – tidligere var jeg mere forslugen. Og jeg lægger mærke til smagsnuancer og konsistenser.
Jeg starter dagen ud med grød. Det er også nyt. Jeg har altid syntes, at grød smagte temmelig meget af vådt pap. Men ikke mere. Min grød har nemlig konsistens, smag og masser af kerner og korn – og den første dosis af dagens olieforbrug. For jeg spiser en masse olie. Og jeg skammer mig ikke. Det er fremragende til at skabe ro i kroppen, glød i huden og en masse overskud (for ikke at tale om virkelig regelmæssig afføring).
Jeg har skåret kød ud af min kost, men nyder gerne fisk og mælkeprodukter – ost på en skive ristet rugbrød og mælk i min kaffe. Det er ikke her, jeg er klar til at være konsekvent og vegetar. Jeg havde bare brug for at have grøntsager som min primære fødekilde. Og kors, en nydelse. Jeg startede ud med at juice i sommer – nu er juiceren for en tid pakket væk og jeg spiser istedet rå grøntsager, stegte grøntsager, bagte, grillede og på alle mulige måder og i alle mulige kombinationer. Jeg har introduceret tang (arame) til mine salater og stegte grøntsager. Vi spiser stadig fra hele klodens køkken med masser af krydderier og smagsgivere.
Når den søde tand giver lyd får den enten frugt eller en frugtkugle, som er det, vi forkæler os selv med.
Alkohol er lagt på hylden i videst muligt omfang og kunstigt slik og færdigvarer har ingen plads i vores køkken (med undtagelse af en sød finsk lakrids, hvis nogen (Kim) bliver fristet og frister mig).

Jeg falder i engang imellem og vælger mad eller spisevaner, som ikke er gode for mig – men det vigtigste jeg har lært de sidste 3½ måned er at tilgive mig selv og lade være med at ønske en virkelighed, der er andeledes end den, der er lige nu. ”Bare jeg havde ladet være”, nytter intet.

Fremtiden er den samme som min nutid – når det handler om kost, krop og sind. Udvikling, nærvær og ægthed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar