Jeg bliver mere og mere opmærksom på, hvilke vaner, der gør mig godt og hvilke, jeg stadig kan arbejde med, så jeg kan få det endnu bedre.
Jeg er glad for min morgengrød, der er krydret og varm og mættende. Jeg er glad for at gå i seng kl 22 og lægge mig til at sove ikke senere end 22:30 - jeg er endnu ikke så glad for at stå op kl 06; men det er planen - for jeg ved det vil gøre mig godt og forbedre mit søvnmønster, der lidt for ofte er præget af vågne timer midt på natten.
Jeg er glad for at være holdt op med at spise kød - det er fantastisk at se, hvad grøntsager og bælgfrugter kan; jeg er usikker på fremtiden som vegetar, så jeg tager det en dag af gangen og betragter i øjeblikket mig selv som grøntspiser mere end kødspiser - uden at sætte en etiket på.
Jeg er så glad for at lave både mad og søde sager fra bunden - og selvom den seneste uge har budt på uvaner og kunstigt slik, så har det ikke gjort andet end at forstærke min begejstring for de rene varer.
For jeg er også glad for at jeg er blevet bedre til at tilgive mig selv og acceptere at de gode vaner ikke bliver etableret på én dag - og at det er det de er; gode vaner - ikke doktriner eller en kur. Hvis jeg afviger fra det sædvanlige må jeg betragte afvigelsen som et udtryk for et behov og forsøge at undersøge, hvorfor behovet opstod.
Jeg har tit fornøjelsen af at tale med ligesindede om mad, kroppen og sindet og den udvikling vi hver især arbejder med. Men idag havde jeg en anden fornøjelse, som er lidt af en første gang. Jeg talte med en kollega, der for nylig har fået fjernet et modermærke i ansigtet og det har fået ham til at tænke på hvordan han har udsat sin krop for meget sol uden beskyttelse i sin ungdom. Vi talte videre om at det oftere og oftere er nogen man kender, der oplever, hvordan kroppen reagerer agressivt på ydre påvirkninger - bl.a. hudkræft bliver mere og mere almindeligt. Frygteligt men sandt. Jeg føler med de mennesker jeg kender, der har oplevet det på nært hold. De passer godt på sig selv - nogle gør en ekstra indsats, men er alligevel ikke sluppet for sygdom. Min kollega har anerkendt at han skal passe bedre på sig selv og foretage nogle for ham drastiske ændringer, hvis han skal gøre det bedste han kan for sig selv og sin krop.
Det var her jeg spurgte om jeg måtte komme med et indspark. Han sagde ja og jeg fortalte ham at jeg tror på at vi allesammen er under så megen ydre påvirkning som vi ikke kan bestemme over (luftforurening, stresset arbejdsmiljø og omverdenens forventninger til os, vores fortid, vores medmennesker) at vi er nødt til at gøre en ekstra indsats hvor vi faktisk kan træffe nogle valg. Vores krop og sind hænger sammen og er en del af et større hele - en del af universet som det er nu og som det har været. Vi kan ikke påvirke ret mange andre end os selv og vores allernærmeste - og når vi gør det bør vi træffe de bedste valg vi kan.
Jeg fortalte min kollega om de gode vaner jeg har etableret og hvordan de fungerer for mig, og jeg opfordrede ham til at bruge noget tid på at finde ud af, hvilke valg han kunne træffe, der ville være gode for ham - for så er jeg sikker på at de vil sprede sig til hans omverden og ud i universet. Jeg er SÅ glad for at han svarede positivt tilbage og syntes at for eksempel en kødfri dag om ugen ville være interessant og at han ville prøve at gøre en dyd ud af at mærke sig selv.
Rigtig god start synes jeg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar