Hurra hurra, jeg er en krage

Jeg bliver nogle gange overrasket over de forandringer, jeg oplever i min yogapraksis – både dem hvor jeg kan noget, jeg ikke før har kunnet og der, hvor jeg simpelthen ikke forstår, hvorfor jeg idag ikke kan det, jeg kunne igår.

Efter min sommerferie har jeg haft store problemer med min balance. Ikke bare i balancestillinger, men også når jeg har lavet solhilsner, foroverbøjninger og alt, der skete i hast. Jeg har væltet rundt på måtten, har været nødt til at afholde mig fra nogle asanas, fordi jeg fik det dårligt og blev svimmel eller fik kvalme. Det har været overraskende, fordi jeg ikke havde regnet med at en uges fravær på yogamåtten ville betyde tab af ellers ganske fine balanceevner.

Jeg tror, jeg har fundet ud af årsagen. Mit indre liv, mine følelser og mit sind er i konflikt. Jeg er i mit liv nået til et nyt ståsted. Jeg har ændret position fra barn til voksen. Jeg har en anden erkendelse omkring mig selv, mine valg, mine behov, mine ønsker. På ferien blev det på visse tidspunkter mere synligt for mig, at jeg har udviklet mig. I min hverdag er der så roligt, at det nye ståsted ikke er blevet udfordret, så det er faktisk ikke rigtig faldet på plads. Derfor har ferien skabt en indre uro, som er kommet til udtryk i mine drømme og på min yogamåtte. Der foregår et placeringsarbejde i mig, som udfordrer min balance.

Efter den forståelse og accepten af, at det er noget jeg skal tillade, som et udtryk for et nødvendigt stykke arbejde, istedet for at kæmpe for at genvinde min balance har jeg oplevet, at jeg istedet for at fokusere på det jeg plejede at kunne og være begejstret for mit overskud i balancestillingerne, har kunnet arbejde med min styrke.

Jeg har haft et fysisk, muskulært overskud som har bragt mig dybere ind i asanas, der tidligere har været en kæmpe udfordring. Sideplanke nyder jeg nu at kunne finjustere istedet for bare at overleve. Krigerstillingerne, som brænder mine lår bliver jeg i længere end jeg før gjorde og bruger min vejrtrækning til at synke dybere i stillingen.

Igår kom den store overraskelse så. Kombinationen af balance og styrke. Jeg stod i kragen. Stabilt. I 10 sekunder med begge fødder løftet og uden at føle, at jeg var ude af balance. Bagefter stod jeg i halv hovedstand. Stabilt. I 2 minutter uden at føle, at min nakke ville knække under mig.

Så min oplevelse er, at hvis jeg tillader mig selv at arbejde på både det indre og ydre plan på den måde, som mit jeg bedst selv ved, hvis mit overjeg ikke tager styringen – så kan jeg komme meget længere i samarbejdet mellem krop og sind. Yogaen har i denne uge virkelig handlet om forening.