Jeg så frem til en uges ferie med alle mulige forventninger – og nogle bange anelser. De bange anelser blev i nogen grad reduceret ved at jeg ret nøjagtig vidste, hvad ferien rent logistisk ville indeholde; jeg havde lagt minutiøse planer for transport og destinationer, for selvom vi blot har været væk hjemmefra en uge har vi oplevet meget og været mange steder.
Vi startede rejsen med at køre til Sjællands Odde og sejle til Ebeltoft; kørte til Randers og spiste frokost hos min moster og onkel, kørte videre til Limfjorden, hvor vi skulle være 2 dage i sommerhus hos min onkel og tante, sammen med min kusine, min bror, svigerinde og niece.
To dage senere kørte vi forbi min mormor til formiddagskaffe og videre til Kokkedal Slot nord for Limfjorden.
Dagen efter videre til Århus gennem Aalborg (med stop ved Lindholm Høje og Lille Vildmose). En overnatning på B&B i Århus og dagen efter videre til Sønderjylland og overnatning på Aarøsund Badehotel.
Næste dag sejlede vi fra Als til Fyn og kørte forbi min far og hans kone til eftermiddagskaffe og aftensmad og afsluttede ferien med tre dage i sommerhuset på Nordfyn.
Så meget transport og så mange ophold. Mange mennesker, som vi ikke ser så ofte – for Kim var det første gang han mødte min moster og onkel; selv har jeg ikke besøgt min mormor i hendes hjem i 10 år. Nordjylland ligger ikke lige for.
Forventningerne til at skulle på besøg hos familie brugte jeg inden vi tog afsted en del tid på at forholde mig til. Jeg har tidligere brugt mange kræfter på at kæmpe mod et forhøjet angstniveau, når jeg nærmede mig en situation, hvor der var en relation jeg var usikker på. Og her var der mange; hvordan ville Kim opleve min moster og onkel; hvordan ville jeg selv opleve det – min moster er den, der siger ting, der nogle gange er ubehagligt direkte (og som især handler om relationer; relationen til min mor, relationen til min mormor, relationen til min familie).
Hvordan ville det være at skulle være 2 dage i sommerhus med min onkel og tante og alle de andre; ville jeg føle at jeg skulle stå til rådighed på en bestemt måde, ville det blive afslappet eller anstrengende; hvordan ville min relation til min niece være – ville hun hygge sig med mig; ville jeg hygge mig med hende – ville det blive en test af om vi ville trives som forældre?
Hos Natascha dagen inden vi rejste afsluttede vi med at tale om muligheden af at give slip. At bruge ’giv slip’ som det mantra, der kunne sikre at jeg ikke havde angst og at jeg faktisk accepterede de situationer og relationer som var, istedet for at have forventninger, der skulle indfries; frygten for, at det ikke skete – og analysen af hvad der gik galt, når jeg uundgåeligt blev skuffet.
Jeg har givet slip flere gange på denne ferie end jeg har tal på. Men da ferien nærmede sig sin afslutning, oplevede jeg, at jeg bare skulle sige mantraet et par gange for at opnå en virkning.
Det var en øvelse i at acceptere, at virkeligheden er lige her og nu og at jeg skal gøre mit bedste; men også en accept af, at jeg kun kan gøre det, der er bedste for mig, eller ihvertfald udfra mit perspektiv.
Situationer, hvor jeg følte angstniveauet stige, fordi jeg ikke havde kontrol over hvad der ville ske løste sig med giv slip – fremtiden er ukendt.
Situationer, hvor andre havde ansvar, blev håndteret med et giv slip – det er ikke mit ansvar. Situationer, hvor andres reaktioner havde betydning for om noget blev en god oplevelse eller ej kunne tidligere fremprovokere et behov hos mig for at forklare, hjælpe, tage ansvaret på mig. Ikke denne gang. Jeg sagde giv slip så mange gange, at jeg kunne acceptere, at det er folks eget ansvar, hvordan de reagerer, og hvorvidt noget ender godt.
Giv slip har givet mig en anderledes ferie. Jeg har hygget mig mere end jeg forventede. Jeg har været mere tilstede fordi jeg ikke var angst. Jeg er kommet tættere på min familie fordi jeg faktisk har accepteret situationerne for hvad de var uden at forsøge at kontrollere dem. Det har givet en helt fantastisk følelse af frihed hos mig. Jeg har smidt en frygtelig tung kappe af kontrol og frygt – jeg kan bedre mærke mig selv når jeg giver slip og den frihed er ikke kun på ferie; den er også når ferien er slut. Det er næsten bedre end ferien i sig selv, selvom den var nødvendig for at jeg kunne øve mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar