Jeg lavede min ugekontrol igår morges og på trods af at centimeterne stadig rasler af, så var jeg lidt skuffet over, at vægten ikke fulgte med. Jeg stod på vægten som det første, da jeg stod ud af sengen og vejede mig til 73.5 kg; kun 1 kilos vægttab på 2 uger (men fordelt så uge 2 kun var et tab på 400 gr).
Mit rationelle jeg forklarede mine følelser, at det var helt acceptabelt og et sikkert udtryk for at jeg var igang med et stabilt vægttab på et halvt kilo om ugen; at jeg på intet tidspunkt havde følt mig sulten eller følt at jeg gik glip af noget. At det var godt!
Mine følelser svarede tilbage, at det helt sikkert var et udtryk for, at jeg havde afsluttet min udrensningsdiæt fredag og havde skejet ud i weekenden og både spist ost og fisk og desuden nok havde spist mere end jeg gjorde under udrensning. Og maste på med krav om at vende tilbage til den restriktive diæt, for jeg kunne åbenbart ikke holde de gode vaner, når jeg fik frie tøjler.
Mit rationelle jeg forklarede mine følelser, at det var helt acceptabelt og et sikkert udtryk for at jeg var igang med et stabilt vægttab på et halvt kilo om ugen; at jeg på intet tidspunkt havde følt mig sulten eller følt at jeg gik glip af noget. At det var godt!
Mine følelser svarede tilbage, at det helt sikkert var et udtryk for, at jeg havde afsluttet min udrensningsdiæt fredag og havde skejet ud i weekenden og både spist ost og fisk og desuden nok havde spist mere end jeg gjorde under udrensning. Og maste på med krav om at vende tilbage til den restriktive diæt, for jeg kunne åbenbart ikke holde de gode vaner, når jeg fik frie tøjler.
Sådan fløj argumenterne i mit indre hele dagen. Heldigvis kunne jeg holde neuroserne nede og tale fornuft til de urolige følelser. De pipper stadig idag, men er begyndt at indse, at målet er udgjort af delresultater og at denne uges resultat ikke er dårligt; men ikke mindst, at gode vaner ikke bliver etableret af hele tiden at redigere. Selvfølgelig skal jeg rette noget til, hvis jeg oplever kontraindikativ udvikling, men jeg bliver nødt til at lade tiden råde og give min krop og hjerne tid til at acceptere det regime, jeg har introduceret.
Så jeg fortsætter med det, jeg ved er positivt.
Cykling og yoga. Mad af gode råvarer med særlig fokus på grøntsager tilberedt med nænsomhed. Morgenjuice. Sunde snacks. Mindre portioner. Nærvær i spisesituationer og fokus på at mærke efter, om jeg faktisk er sulten eller om det er andre følelser, der er i spil.
Cykling og yoga. Mad af gode råvarer med særlig fokus på grøntsager tilberedt med nænsomhed. Morgenjuice. Sunde snacks. Mindre portioner. Nærvær i spisesituationer og fokus på at mærke efter, om jeg faktisk er sulten eller om det er andre følelser, der er i spil.
Jeg kunne sagtens have hoppet op på følelsesvognen og ville også tidligere have gjort det – måske endda som en form for auto-sabotage, hvor jeg inderst inde ville vide, at jeg strammede skruen så hårdt, at jeg til sidst ville presse mig selv til at give op.
Men jeg gjorde det ikke. Fedt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar