Overspringshandling

Jeg har lavet yoga 19 dage i træk. Som i, at jeg har lavet yogaøvelser – asanas – i næsten tre uger i træk. Jeg er ret stolt og tilfreds og oplever, at de knapt tre uger har haft stor betydning for min krop og mit sind - og mit engagement i at etablere gode vaner. Jeg kan mærke, at jeg er ser frem til min daglige yogapraksis og prioriterer den højere end stort set alt andet. Jeg sørger for at tilrettelægge arbejde rundt om yoga, at spisetiderne reflekterer, hvorvidt jeg har lavet yoga eller skal senere, og jeg oplever, at den daglige yogapraksis giver en følelse af tryghed og sikkerhed.

Idag har jeg tænkt mig at bryde rytmen.

Det skræmmer mig ikke så lidt, men det er en beslutning jeg har truffet over en lille uges tid, så jeg føler ikke, at der er risiko for, at jeg ikke kan finde tilbage til den daglige yogaudøvning.

Det har tidligere været en faldgrube – at droppe noget, der er planlagt og så bliver en dårlig undskyldning én dag, acceptabel en anden dag også.

Men fordi jeg har tænkt over situationen og jeg er nået til den konklusion, at yoga i høj grad handler om respekt for det min krop fortæller mig. Den har, i nogle dage nu, fortalt mig, at mine håndled kunne bruge en pause til at restituere sig. Jeg er endnu så ny i yoga, at jeg lægger rigtig meget vægt på mine håndled, selvom det måske ikke er dem, der intentionelt skal belastes. Det er heller ikke nemt at lave blid yoga – for selv der, er der hundestræk, planke og vinyasaovergange, der belaster mine håndled.

Jeg har tænkt over, hvordan jeg kan give min krop og mit indre en oplevelse af, også idag at falde til ro og være til stede, og selvom jeg aldrig har prøvet meditation (når vi ser bortfra en uheldig omgang ’stir ind i lyset’ meditation for mange år siden); så er det noget jeg vil prøve idag.

Hvem ved, måske er meditation noget jeg kommer til at betragte som en integreret del af min yogapraksis, så jeg faktisk også kan dyrke yoga, når jeg ikke laver asanas.